At vokse sig større eller mindre

I dag har jeg haft en af de særligt gode samtaler. Med et særdeles fornuftigt og dejligt menneske, der betyder meget for mig.

Vi talte om det ofte svære valg, der kan give anledning til hovedbrud og tvivl.

Fordi valget står mellem at tilpasse sig efter dét, som giver den umiddelbart letteste vej. Det valg, hvor vi undgår svære diskussion eller konfliker. Eller på den anden side at stå op for egne prioriteringer og værdier, hvilket kan være forbundet med risiko for bøvl af den ene eller den anden slags.

Den slags valg kan vi støde på i alle de vigtigste relationsbaserede sammenhænge i vores liv.

I relationen til vores elskede, som for mange er det menneske, vi er allermest sårbare i forhold til. Valget kan vise sig i relation til vores børn, når de begynder at vokse frem som selvstændige individer.

Det kan også dukke op i vores arbejdsrelationer, ligesom det kan vise sig i forhold til de venner, som vi har lukket helt ind under huden, og som derfor har en særlig betydning for os.

Uanset hvilken type relation, der er tale om, kan vi stå i dilemmaet om, hvorvidt vi skal tilpasse os, eller om vi skal stå oprigtigt og klart frem med, hvad vi tænker er rigtigt eller vigtigt.

Valget er naturligvis altid individets eget.

Men hver gang vi tilpasser os, hver gang vi pakker vores sande ansigt ned for at undgå konflikt eller ubehageligheder, bliver vi en lille smule mindre som mennesker. Vores repertoire reduceres en my hver gang, vi gemmer vores personlige stemme væk og går udenom.

Og ikke nok med, at vi bliver lidt mindre hver gang, vi har også lidt mindre at byde på til vores nære relationer. Vi bliver lidt mindre tydelige og lidt mindre personlige.

Der bliver også mindre at elske, lidt mindre at respektere i takt med at vi undgår konflikterne eller de svære samtaler.

Tilsvarende kan man sige, at hver gang vi står utvetydigt frem med, hvad vi tænker, føler og står for, vokser vi som mennesker. Vores integritet styrkes, og vi bliver tydelige for omverdenen.

Det kan godt være, der kommer mere modstand, og at situationen kan skære sig fra tid til anden, men når vi tilbyder vores mest sårbare oprigtighed og står på mål for den, bliver vi lettere at aflæse for andre. Vi giver med en sådan tilgang også indirekte tilladelse til, at de mennesker, vi interagerer med kan gøre det samme.

Så kan vi vokse sammen i vores relationer. Uanset om det er i familien, på arbejdspladsen eller i vores venskaber.