Hvorfor personlig samtale?
Det er ikke altid, vi er i stand til selv at finde vejen gennem vores vanskeligste livsfaser. Nogle gange går det i hårdknude og det kan være svært at se, hvordan det skal lade sig gøre at komme videre. I de tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tale med en kompetent udenforstående om det.
Jeg kan lytte til din fortælling og hjælpe dig med at finde ud af, hvad din problemstilling drejer sig om, hvad der eventuelt ligger bag, og hjælpe dig med at finde din egen vej gennem det.
Det kan også være, at du kan mærke, at du har nogle sider ved dig selv, som du gerne vil have hjælp til at udforske.
Mit udgangspunkt er, at ethvert menneske har en unik historie, der har formet den virkelighed og nutid, de befinder sig i. Der er altid en grund til, og ofte et formål med, at vi oplever de udfordringer, vi gør.
Læs mere om mig her.