Den vanskelige kommunikation i livets faseskift
Af: Line Soot (linesoot.dk)
Uanset hvilke faseskift eller overgange, vi som par går igennem, vil de medføre en kommunikationsmæssig udfordring. En udfordring, der handler om, at vi som par betræder nye stier, og derfor ikke kender hverken terrænet eller ruten.
Der findes et utal af meget forskelligartede faseskift, der kan indtræde for os som par. Det kan handle om et ”før” og et ”efter” i forbindelse med skelsættende sygdom eller død i familien. Det kan handle en overgang fra livet som børnefamilie til livet som midaldrende par uden hjemmeboende børn. Det kan handle om overgangen fra monogami til en åben relation. Eller det kan handle om et ønsket skift fra vaniljeliv (”normalt”, traditionelt sexliv) til et liv med kink/BDSM.
Der findes så mange mulige overgange, faseskift eller paradigmeskift i et pars live sammen, at det kunne fylde flere tætskrevne sider. Budskabet er, at det handler om alle større livsændringer, hvor vores personlige værdier forandrer sig i os og derfor påvirker den måde, vi relaterer til hinanden på.
Fælles for alle faseskift eller overgange er, at vi kommer i berøring med nye tanker, nye følelser og nye oplevelser af, hvad der er vigtigt for os. Og når det sker, får vi brug for at kommunikere det videre til vores partner. Disse faser i vores liv kan være så vanskelige, at vi risikerer at bevæge os væk fra hinanden og ultimativ gå fra hinanden. Fordi vi bliver fremmede for hinanden og ikke kan nå hinanden igen.
Det er nødvendigt med ord til at beskrive de ændringer, der sker i os. Ord til at formidle det, som er anderledes. Ord som kan forklare vores partner, hvad vi har brug for. Hvorfor vi ikke længere er som før, og hvad der er vigtigt for os i den nye situation, vi befinder os i.
Lige her på dette sted, hvor vi er ”nye” for os selv og naturligvis derfor også overfor vores partner, er vi udsatte og sårbare. At skulle formidle noget nyt og måske svært om os selv for det menneske, vi har valgt at leve sammen med, kan være en svær mundfuld. Fordi vi ikke på forhånd kan vide, hvordan det bliver taget imod, og fordi vores trivsel afhænger af, hvordan det bliver taget imod
Samtidigt skal vi forholde os til, at vores partner i mange tilfælde også gennemgår sin egen forandringsproces, og at vi derfor skal forholde os til, at vores partner også har bevæget sig ind på nye spor og har nye tanker og følelser, der kan risikere at ligge langt fra vores egne.
Situationen i korte træk er altså, at to mennesker, der i udgangspunktet kender hinanden rigtig godt, pludselig må erkende, at de på visse områder ikke længere kender hverken sig selv eller hinanden så godt længere. De to mennesker bliver delvist ”nye” for hinanden. Og måske også for sig selv. Uanset om parrets faseskift er traumatisk, trist eller glædeligt, uanset om det er påtvunget eller selvvalgt, så må de to mennesker på nogle områder lære hinanden at kende forfra.
Og uanset hvor gode, vi ellers oplever, vi er til at kommunikere, bliver kommunikationen altid svær, når følelserne er svære eller nye, og når tankerne bliver tilsvarende komplicerede, fordi de ikke tidligere er tænkt. Det kan både være spændende, men det kan også føles farligt eller utrygt.
Under alle omstændigheder kræver det både gensidig åbenhed, nysgerrighed, lydhørhed og tolerance. Det kræver også tålmodighed med både os selv og vores partner.
Hvis vi dømmer hinanden ude, fordi vi ikke umiddelbart føler os rummet eller forstået som vi ønsker os det, vil vi tabe hinanden. Miste muligheden for at forandre os sammen.
Beslutter vi os derimod for at være tålmodige og prøver igen, når vi ikke føler os rigtigt forstået, er der lys forude. Så er der mulighed for, at vi kan forandre os sammen. Gå nye veje sammen med vores partner i stedet for hver for sig.
Men det er nødvendigt at lytte mere, end vi taler. Ligesom det er nødvendigt at vi sætter alt ind på at prøve at forstå dét, der bliver fortalt os. For når vi føler os forstået, kan vi slappe mere af. Løsne skuldrene. Det er universelt.
Når vi gensidigt forstår, hvad der sker i hinanden, er basis lagt for, at vi kan begynde at tale om, hvordan den nye virkelighed kan indrettes. Først da. Så kan begge parter forhåbentlig komme til at trives igen i den nye virkelighed. Sammen.