Tanker om tillid

Af: Line Soot (linesoot.dk)

Et menneske tæt på mig har for nyligt efterspurgt mit syn på begrebet tillid, og derfor vil jeg dele nogle af de overvejelser, jeg har gjort mig om det.

For mig er tillid og tryghed to sider af samme sag, der ikke kan adskilles. Tryghed er oplevelsen af, at aftaler overholdes. Tillid er forventet tryghed. Tryghed findes i nuet, mens tillid handler om fremtiden. Nær eller fjern fremtid.

I min optik optræder tillid i mange afskygninger og kan ses fra flere vinkler.

Tillid til livet

Hvordan jeg som menneske er i verden og hvilke oplevelser, der ligger i min forhistorie, er afgørende for, hvordan jeg oplever verden, og hvordan jeg kan bevæge mig ud i den.

Som lille menneske blev jeg personligt mødt med kærlighed, positive forventninger og opmærksomhed. Derfor kan jeg som voksent menneske anskue mine medmennesker med en fundamental tiltro til, at de vil mig godt. At de overholder aftaler. Jeg har en grundlæggende forventning om, at livet er venligt, og mennesker er til at stole på.

Sådan er det ikke for alle, det ved jeg. Svigt i opvæksten, både fysisk og mentalt, kan være ødelæggende for tiltroen til verdens venlighed.

Tillid som relationelt begreb

Hver gang, jeg møder et nyt menneske, screener jeg dem. Ofte ubevidst. Er personen balanceret, konsistent, tilregnelig. Intuitivt ved jeg meget hurtigt, om et menneske er tillidsvækkende eller ikke. Den mavefornemmelse øver jeg mig i at dyrke, fordi den meget ofte holder vand. Den relationelle tillid kan opdeles i to forskellige former:

Situationel tillid

Situationel tillid er som den lyder. Den udspiller sig i nu-og-her kontekster. Hvor jeg indgår i en kortere eller længere kontakt med et andet menneske. Enkelte gange mærker jeg en ekstremt stærk nu-og-her tillid. Som oftest er den meget specifik rettet mod et fælles fokus.

Universel tillid

Denne form for tillid stikker dybere og er mere som en blankocheck. Hvor jeg trygt føler, jeg kan overlade ansvaret for hele mig selv og mine personlige anliggender til det pågældende menneske. Denne form for tillid er ligefrem proportional med antallet af erfaringer med situationel tillid og varighed af kontakten.

Universel tillid kan kun opbygges, der kan ikke skydes genvej til den.

Tillid er aldrig ubetinget

Tillid kan ikke være betingelsesløs i min optik. Også selvom vi ind imellem som mennesker kan nyde at tro det. Vi kan dog komme meget, meget tæt på, hvis vi er nærværende, modige og ikke alt for relationelt skadede.

De eneste væsener, der ubetinget kan overlade sig fuldt og helt til et andet menneske, er nyfødte spædbørn. Der intet kan selv og som ubetinget er afhængig af deres omsorgsperson.

Dét er ubetinget. Men det lille spædbarn ejer ikke bevidsthed om sig selv og sin væren, og derfor er der tale om afhængighed fremfor tillid.

Relationssår og tillid

De små eller store relationssår, vi allesammen får under vores opvækst, vil gradvist indlægge forbehold i vores tillid til både livet generelt og til vores medmennesker. For nogle ganske små forbehold, for andre forbehold, der næsten udelukker muligheden for tillidsbaserede relationer.

Forbeholdene i tillid tjener til at beskytte os mod ødelæggelse i bredeste forstand. Tilpasningen i tillid sker samtidigt med at vores selvstændighed som individer udvikler sig. Vi formes gradvist som selvansvarlige personer, der kan bære os selv og måske endda ansvar for andre.

Vi har brug for både tillid til vores medmennesker men også for forbeholdene og tilpasningen.

For når vi rammes af livets sværeste betingelser, er vi alene. Vi ved, det kan ske. Selv når vi elsker mest og er aller stærkest i livsånden, ved vi, at vi ultimativt skal kunne bære os selv.