Når børnene er væk, hvad så?
Af: Line Soot (linesoot.dk)
Når børnene er blevet store og kan klare sig selv eller flytter hjemmefra, udløser det ofte et tomrum. Et tomrum, der dækker over, at der ikke længere i samme omfang som tidligere er brug for os som omsorgspersoner. En oplevelse af at være overflødig.
Mens børnene er små, må mange af os deponere vores frihed og lægge vores liv om fra spontanitet og frihed til langt fastere rammer, struktureret økonomi og en markant nedgang i tid til at pleje personlige interesser. For mange betyder det nye liv med børn også farvel til fester, byliv og seksuelle udskejelser.
I småbørns-årene fylder hverdagen med familien ofte meget. Det praktiske i hjemmet med drift af familien bliver omdrejningspunktet, og for mange er hovedfokus i disse år at få enderne til at nå sammen: Vasketøjet skal klares, der skal købes ind og laves aftensmad, børnene skal have omsorg og stimuleres på den rigtige måde, de skal hentes og bringes fra alt muligt, og samtidigt skal vi også passe vores arbejde og sørge for at huske alles fødselsdage. Når der endelig er styr på det hele, kan det kun gå få langsomt med at få indhentet manglen på søvn.
For et parforhold kan det være en ganske stor udfordring at navigere igennem disse år på en nogenlunde fornuftig måde. Relationen bliver ofte mere præget af teamwork end af lidenskabelig passion. Mange af os glemmer at være nærværende med hinanden i denne periode. Glemmer at være opmærksomme og mister den dybe kontakt til hinanden. Mister fokus på at se hinanden rigtig som individuelle voksne og som elskende. Måske mister vi også kontakten til os selv og til vores krop.
Resultatet kan være at vi ender som kompetente samarbejdspartnere og måske endda som gode venner, men at den lidenskabelige relation sivede væk mellem hænderne på os. Og hvad med sexlysten, hvad skete der med den?
Når børnene forlader hjemmet, bliver hele rammen omkring vores voksenliv ændret. Der er ikke længere brug for struktur, faste måltider og kærlige forældrearme i hverdagen. Så står vi tilbage med alle vores talenter og ved ikke rigtig, hvad vi skal stille op med dem. Måske ser vi på hinanden og tænker: Hvad så nu? Hvad skal vi tale om?
Så er det tid til at ryste posen. Til at gå på opdagelse i os selv og hinanden for at finde ud af, hvad der findes derinde. For der findes altid alt muligt inde bagved. Der skal muligvis graves lidt. Måske skal der også ryddes op og smides lidt ud.
Men der er tid nok, så det handler primært om at kunne udholde vores eget og vores partners selskab. Brug det og nyd det.
I stedet for at smide hinanden væk eller selv løbe skrigende bort, kan vi med fordel begynde at bruge noget af al den tid, som vi gennem en årrække har brugt på familiedrift, på hinanden i stedet for. Bruge tid på at genopdage, hvem vores partner egentlig er. Og samtidigt gå på opdagelse i os selv, finde ud af hvad vi gerne vil, hvad vi har lyst til og lige så meget, hvad vi ikke har lyst til. Øve os i at fortælle vores partner om, hvem vi er. Og samtidigt træne vores evne til at være en opmærksom og nysgerrig lytter, når vores partner forhåbentlig også vil åbne sig den anden vej.
Det er altid en god ide at starte med sig selv. Når vi gør noget andet, end vi plejer, sker der noget andet, end der plejer. Måske er der meget mere guld i den ”gamle” relation, end det er muligt at forestille i første omgang.
God fornøjelse.